Både Folketinget og de fleste danskere havde lukket computeren og var gået på ferie, da Kirkeministeriet fredag aften udsendte en nyhed om, at regeringen til oktober fremsætter et lovforslag, der skal afhjælpe præstemangel i folkekirken.
Forslaget minder til forveksling om tidligere kirkeminister Mette Bocks forslag, som led skibbrud i 2018. Men nogle detaljer er ændret, og af ministeriets pressemeddelelse fremgår det, at der denne gang er politisk flertal for at gennemøre lovforslaget.
En smutvej til præsteembedet, som brede kredse i folkekirken har presset på for at få, ser nu ud til at blive virkelighed.
Minder om tidligere forslag fra 2018
Før sommerferien skrev Kirke.dk, at kirkeminister Joy Mogensen (S) stadig jagtede sit første politiske resultat. I årevis har debatten om præstemangel fyldt i folkekirkelige kredse, og både i 2009 og 2018 kom der næsten enslydende betænkninger om, hvordan præstemanglen kunne afhjælpes.
Langt de fleste forslag handler om, hvad folkekirken selv kan gøre for at gøre præstejobbet mere attraktivt. Men biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen pressede alligevel på for en teologisk smutvej, og et præstemangeludvalg under Kirkeministeriet foreslog i 2018 en særuddannelse for akademikere. Daværende kirkeminister Mette Bock (LA) kæmpede i 2018 en brav, men forgæves kamp for at skaffe politisk flertal for forslaget.
I stedet blev der nedsat et bredere sammensat udvalg, som skulle strikke en løsning sammen. Udvalgets sammensætning mindede om præstemangelsudvalget, men med den tilføjelse, at universiteterne nu var repræsenteret. Nok i erkendelse af, at det kan være vanskeligt at sidde i Kirkeministeriet og lave uddannelses- og universitetspolitik.
Kandidater skal selv betale for uddannelsen
Imidlertid har det nye udvalg ikke afholdt møde siden valget sidste år. Den nye regerings tætte styring af ressortministerierne har gjort, at intet arbejde igangsat af den forrige regering kunne fortsætte uden en grundig nyvurdering. Her har et udvalg under Kirkeministeriet ikke haft hastende karakter for den nye regering.
Alligevel er der ført uformelle samtaler med kirkeordførerne, og Joy Mogensen har fået strikket et flertal sammen, som hun må være sikker på holder. Forslaget indeholder nu krav om 150 ECTS-point, som angiver arbejdsbyrden for et fag på universitetet. Det må ses som en skjult imødekommelse af universiteterne.
I sammensætningen af den fagpakke, som smutvejsmodellen skal indeholde, er nu tilføjet nytestamentlig græsk, hvilket har gjort forslaget spiselig for Dansk Folkeparti, som før valget var imod en særuddannelse. Uddannelsen skal være selvfinansieret på lige fod med andre efter- og videreuddannelser på universiteterne. Beløbets størrelse (skønsmæssigt 75.000 kroner med udgangspunkt i Københavns Universitets kursusudbud under Åbnet Universitet, red.) vil kræve en meget stærk vilje til at tage en miniteologisk uddannelse.
Enkelte må nok studse over lanceringen af et forslag om en smutvej i en samme uge, hvor ansøgertallet til hovedvejen, det teologiske studium, ellers steg med henholdsvis 42 procent i Aarhus og 28 procent i København.
Ministerens higen efter at vise politiske resultater har overskygget bekymringen for igen at blive beskyldt for dårlig timing, og forslaget passer perfekt til det brede folkekirkelige ønske om en teologisk smutvej. I forening ser det nu ud til, at ministeren vil blive behørigt rost for sin politiske indblanding i folkekirkens anliggender af folkekirken selv. Forskellige hensyn og interesser kan som bekendt føre til fælles resultater i politik.
Vil de nye kandidater søge til yderområderne?
Alle parter slår selvfølgelig fast, at hovedvejen til et præsteembede fortsat er den teologiske uddannelse, men alle ser nu ud til at være lige så enige om, at det er vigtigt med en smutvej til et embede i folkekirken.
Spørgsmålet er, om de personer, der vil vælge den nye teologiske smutvej, grundlæggende har et helt andet adfærdsmønster end cand.theol.'erne, og styrer målrettet mod et embede i landets yderområder. Det er her, præstemanglen opleves stærkest, ligesom det er vanskeligt at tiltrække praktiserende læger og anden akademisk arbejdskraft.
Hos dem, der ønsker at indføre særuddannelsen, må der være en stærk tro på, at kandidater, der vælger smutvejen, er markant mere mobile end dem, der vælger hovedvejen. Når man lægger selvfinansieringskravet til, er det forståeligt, at ingen tør spå om, hvor mange ekstra præster den nye uddannelse vil give.
Men ét er sikkert: Kirkeministeren får point til sin blanke pointtavle, og folkekirken får en alternativ præsteuddannelse.