Mandagsnyhedsbrevet

Analyse: Bred opbakning til teologisk særuddannelse - men vil den afhjælpe præstemanglen?

Kirkeminister Joy Mogensen (S) kan få sit første politiske resultat med en teologisk særuddannelse for akademikere, som har været bredt efterlyst i folkekirken de senere år. Uddannelsen kommer til at koste 75.000 kroner, som kandidater skal betale af egen lomme. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

NYHEDSANALYSE: Midt i sommerferien præsenterer kirkeminister Joy Mogensen (S) et forslag om en teologisk særuddannelse, der skal afhjælpe præstemangel. Forslaget ser ud til at have politisk medvind, men spørgsmålet er, om uddannelsen vil gøre nogen forskel, skriver Morten Bangsgaard

Både Folketinget og de fleste danskere havde lukket computeren og var gået på ferie, da Kirkeministeriet fredag aften udsendte en nyhed om, at regeringen til oktober fremsætter et lovforslag, der skal afhjælpe præstemangel i folkekirken.

Forslaget minder til forveksling om tidligere kirkeminister Mette Bocks forslag, som led skibbrud i 2018. Men nogle detaljer er ændret, og af ministeriets pressemeddelelse fremgår det, at der denne gang er politisk flertal for at gennemøre lovforslaget.

En smutvej til præsteembedet, som brede kredse i folkekirken har presset på for at få, ser nu ud til at blive virkelighed.

Minder om tidligere forslag fra 2018

Før sommerferien skrev Kirke.dk, at kirkeminister Joy Mogensen (S) stadig jagtede sit første politiske resultat. I årevis har debatten om præstemangel fyldt i folkekirkelige kredse, og både i 2009 og 2018 kom der næsten enslydende betænkninger om, hvordan præstemanglen kunne afhjælpes.

Langt de fleste forslag handler om, hvad folkekirken selv kan gøre for at gøre præstejobbet mere attraktivt. Men biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen pressede alligevel på for en teologisk smutvej, og et præstemangeludvalg under Kirkeministeriet foreslog i 2018 en særuddannelse for akademikere. Daværende kirkeminister Mette Bock (LA) kæmpede i 2018 en brav, men forgæves kamp for at skaffe politisk flertal for forslaget.

I stedet blev der nedsat et bredere sammensat udvalg, som skulle strikke en løsning sammen. Udvalgets sammensætning mindede om præstemangelsudvalget, men med den tilføjelse, at universiteterne nu var repræsenteret. Nok i erkendelse af, at det kan være vanskeligt at sidde i Kirkeministeriet og lave uddannelses- og universitetspolitik.

Kandidater skal selv betale for uddannelsen

Imidlertid har det nye udvalg ikke afholdt møde siden valget sidste år. Den nye regerings tætte styring af ressortministerierne har gjort, at intet arbejde igangsat af den forrige regering kunne fortsætte uden en grundig nyvurdering. Her har et udvalg under Kirkeministeriet ikke haft hastende karakter for den nye regering.

Alligevel er der ført uformelle samtaler med kirkeordførerne, og Joy Mogensen har fået strikket et flertal sammen, som hun må være sikker på holder. Forslaget indeholder nu krav om 150 ECTS-point, som angiver arbejdsbyrden for et fag på universitetet. Det må ses som en skjult imødekommelse af universiteterne.

I sammensætningen af den fagpakke, som smutvejsmodellen skal indeholde, er nu tilføjet nytestamentlig græsk, hvilket har gjort forslaget spiselig for Dansk Folkeparti, som før valget var imod en særuddannelse. Uddannelsen skal være selvfinansieret på lige fod med andre efter- og videreuddannelser på universiteterne. Beløbets størrelse (skønsmæssigt 75.000 kroner med udgangspunkt i Københavns Universitets kursusudbud under Åbnet Universitet, red.) vil kræve en meget stærk vilje til at tage en miniteologisk uddannelse.

Enkelte må nok studse over lanceringen af et forslag om en smutvej i en samme uge, hvor ansøgertallet til hovedvejen, det teologiske studium, ellers steg med henholdsvis 42 procent i Aarhus og 28 procent i København.

Ministerens higen efter at vise politiske resultater har overskygget bekymringen for igen at blive beskyldt for dårlig timing, og forslaget passer perfekt til det brede folkekirkelige ønske om en teologisk smutvej. I forening ser det nu ud til, at ministeren vil blive behørigt rost for sin politiske indblanding i folkekirkens anliggender af folkekirken selv. Forskellige hensyn og interesser kan som bekendt føre til fælles resultater i politik.

Vil de nye kandidater søge til yderområderne?

Alle parter slår selvfølgelig fast, at hovedvejen til et præsteembede fortsat er den teologiske uddannelse, men alle ser nu ud til at være lige så enige om, at det er vigtigt med en smutvej til et embede i folkekirken.

Spørgsmålet er, om de personer, der vil vælge den nye teologiske smutvej, grundlæggende har et helt andet adfærdsmønster end cand.theol.'erne, og styrer målrettet mod et embede i landets yderområder. Det er her, præstemanglen opleves stærkest, ligesom det er vanskeligt at tiltrække praktiserende læger og anden akademisk arbejdskraft.

Hos dem, der ønsker at indføre særuddannelsen, må der være en stærk tro på, at kandidater, der vælger smutvejen, er markant mere mobile end dem, der vælger hovedvejen. Når man lægger selvfinansieringskravet til, er det forståeligt, at ingen tør spå om, hvor mange ekstra præster den nye uddannelse vil give.

Men ét er sikkert: Kirkeministeren får point til sin blanke pointtavle, og folkekirken får en alternativ præsteuddannelse.    


 

Analyse: Forslag om ny vej til præsteembedet efterlader flere spørgsmål end svar
Præstemangel For abonnenter på Kirke.dk

Analyse: Forslag om ny vej til præsteembedet efterlader flere spørgsmål end svar

Hverken universiteterne eller Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var repræsenteret i Kirkeministeriets udvalg om præstemangel, og beskrivelsen af uddannelsen fylder kun et par afsnit i betænkningen

Morten Bangsgaard

Morten Bangsgaard skriver kirkepolitiske analyser til Kirke.dk.

Han er tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og adm. direktør i IT-Branchen. Han er uddannet fra Københavns Universitet og CBS, og læser til daglig teologi på Københavns Universitet samt er medlem af Det Etiske Råd og Tænketanken Eksistensen.

Præstemangel i folkekirken

• Fra 2006 til og med 2010 var der 25 genopslag i alle stifterne. Fra 2013 til 2017 var dette tal steget til mere end det tredobbelte med 85,2 genopslag.
• I perioden 2015 til april 2018 var der i gennemsnit 8,5 ansøger pr. præstestilling. Færrest ansøgere var der i Aalborg Stift med 3,2 ansøgere pr. stilling.
• I oktober 2019 var der 25 embeder, som ikke blevet besat efter opslag, heraf fem i kirken i Sydslesvig.
• Fra 2014 til uge 39 i 2019 forlod 61 flere præster folkekirken, end der kom nyuddannede til fra Pastoralseminariet.

Læs flere artikler om præstemangel