Aktuelle tal for folkekirken: 12.493 medlemmer færre end for et år siden

Den 18. februar udgav Danmarks Statistik tallene for folkekirken i 2019. Der var lidt færre udmeldelser end sidste år, men det går tilbage, både for medlemstallet og kirkelige handlinger

Andelen af befolkningen, som er medlem af folkekirken, faldt fra 74,7 i 2019 til 74,3 procent i 2020. Tendensen, som har været den samme i mange år, skyldes både et fald i antallet af medlemmer og en vækst i den samlede befolkning.
Andelen af befolkningen, som er medlem af folkekirken, faldt fra 74,7 i 2019 til 74,3 procent i 2020. Tendensen, som har været den samme i mange år, skyldes både et fald i antallet af medlemmer og en vækst i den samlede befolkning. Foto: Kåre Gade

I 2019 faldt antallet af udmeldelser til 9485 – 214 færre end året før, og det laveste tal siden 2007. Samtidig steg antallet af indmeldelser: Hvis man ser bort fra barnedåb (dåb af 0-1-årige), var der 333 flere indmeldelser i 2019 end i 2018. 

Set fra et folkekirkesynspunkt var det nogle af de få lyspunkter, da Danmarks Statistik udgav 2019-tallene for folkekirken.

Vi bringer her tallene for 2018 og 2019, som beskriver et fald, både i antal medlemmer og antallet af døbte, konfirmerede og viede.


12.493 færre medlemmer

2019: 4.339.511 (74,7 procent af befolkningen)
2020: 4.327.018 (74,3 procent af befolkningen)

 

996 færre dåb

2017: 42.335 (59,5 procent af 0-1-årige)
2018: 41.339 (58,5 procent af 0-1-årige)

De seneste dåbstal er fra 2018. Danmarks Statistik udregner dåbsprocenten som andelen af børn i en årgang, der er blevet medlemmer af folkekirken.

 

729 færre vielser

2018: 10.698 (37,4 procent af alle vielser)
2019: 9969 (37,1 procent af alle vielser)

 

3808 færre konfirmerede

2018: 47.193 (69,3 af årgangen af 14-15-årige)
2019: 43.385 (68,3 procent af årgangen af 14-15-årige)

 

1053 færre begravelser

2018: 45.324 (82,6 procent af alle døde)
2019: 44.271 (82,7 procent af alle døde)

Selv om der var færre folkekirkelige begravelser i 2019 end i 2018, er procenten svagt stigende. Det skyldes, at der var færre døde i 2019 end i 2018.

 

214 færre udmeldelser

2018: 9699
2019: 9485

 

333 flere indmeldelser (barnedåb undtaget)

2018: 8670
2019: 9003

 

Missing indholdselement.