"Absurd": Beslutning om at reducere antallet af teologistuderende vækker hovedrysten

Torsdag meldte Københavns Universitet ud, at studenteroptaget bliver reduceret med 20 procent frem mod 2030 som en konsekvens af regionaliseringsaftalen. Nedskæringerne får kritik fra biskop, præsteforeningsformand og private teologiuddannelser

"Der er ikke pladser nok i forvejen på kandidatuddannelsen i Aarhus. Når de også lukker mere ned i København, har vi endnu flere bachelorer, der må færdiggøre deres uddannelse udenom det danske system," siger Thomas Bjerg Mikkelsen, der er fakultetsleder på Menighedsfakultetet Foto: Leif Tuxen

Håbløst. Groteskt. Absurd.

Det er nogle af de ord, der bliver sat på beslutningen om at reducere optaget på teologi på Københavns Universitet med mere end 20 procent frem mod 2030.

Regionaliseringsaftalen betyder, at universiteterne i de større byer skal reducere optaget af studerende med 10 procent. På Københavns Universitet har rektoratet valgt at lade beskæringerne afhænge af de enkelte uddannelsers kandidatledighed, og det rammer især humaniora og teologi.

Reduceringen betyder, at der på sigt vil blive optaget 24 færre studerende på kandidatuddannelsen og mindst 16 færre på bacheloruddannelsen i teologi på Københavns Universitet. 

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at der sidste år blev oprettet en ny præsteuddannelse for akademikere, som skal være med til at afhjælpe problemet med præstemangel. Samtidig mener kritikere, at dimensioneringen af uddannelserne i forvejen rammer teologi urimeligt hårdt på grund af måden, kandidatledigheden opgøres.

Missing indholdselement.

På Aarhus Universitet står det endnu ikke klart, hvad konsekvenserne af regionaliseringsudspillet bliver, fortæller studieleder på teologi i Aarhus Kirstine Helboe Johansen.

”Jeg kan ikke fortælle, hvad planen er for implementeringen, for den er ikke lagt endnu,” siger hun.

Ribe-biskop: "Hvis der ikke oprettes et ekstra teologisk fakultet, er det absurd"

Præstemangel har fyldt meget for biskop over Ribe Stift Elof Westergaard i de seneste år, og han er dybt forundret over, at der nu skal optages færre studerende på teologi.

”Det giver ikke mening, og det er ikke logisk, når man netop har lavet en ekstra uddannelse for at mindske præstemanglen. Hvis det ikke er fordi, at man har planer om at oprette et ny teologisk fakultet i for eksempel Ribe, så er det helt forkert. Og absurd,” siger Elof Westergaard.

Formand for Præsteforeningen: "Håbløst"

Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen er frustreret over nyheden og mener ikke, at tiltagene giver mening set i lyset af de vanskeligheder, som folkekirken slås med i forhold til præstemangel.

”Det lyder håbløst i forhold til mange af de bestræbelser, som vi har haft i forhold til at få sat dimensioneringen op, så det bedre matcher det behov, som der er i folkekirken. Det virker modsatrettet i forhold til vores anbefalinger og er simpelthen et skridt i den forkerte retning. Det giver ikke mening i forhold til de udfordringer, som folkekirken står med,” siger Per Buchholdt Andreasen og tilføjer:

”Jeg tænker, at det her kalder på, at der bliver taget et politisk ansvar. For det bliver der ikke taget her. Både Kirkeministeriet, kirkeministeren og Kirkeudvalget bliver nødt til at se på den her situation, for den er helt uholdbar.”

Menighedsfakultetet: "Vi kunne være en del af løsningen på problemerne"

Også Menighedsfakultetet i Aarhus, der uddanner bachelorer i teologi, er træt af udviklingen. Den private uddannelse havde sidst et hold på otte nyuddannede, der blev optaget, og fire, der blev afvist på kandidatuddannelsen på universitetet.

"Der er i forvejen ikke pladser nok på kandidatuddannelsen i Aarhus. Når de også lukker mere ned i København, har vi endnu flere bachelorer, der må færdiggøre deres uddannelse udenom det danske system. Det er uheldigt på alle mulige måder," siger Thomas Bjerg Mikkelsen, der er fakultetsleder.

For at blive præst i folkekirken skal man imidlertid have en kandidatgrad i teologi fra et dansk universitet - eller optages på den nye teologiske særuddannelse for kandidater med en anden faglig baggrund end teologi.

"Det virker jo specielt, at man laver en tillægsuddannelse, når man kan få fuldt uddannede teologer. Ikke kun for Menighedsfakultetet, men også for kirken og dansk åndsliv. Jeg tror politikerne har glemt, hvor stor en betydning åndsvidenskaberne har og har haft. Menighedsfakultetet kunne være en del af løsningen på præstemanglen."

Dansk Bibel Institut: "Det er groteskt"

Også den anden private uddannelse, Dansk Bibel Institut, ser bekymrende på udviklingen. Hos dem tager elever en bacheloruddannelse på fire år, hvorefter de typisk søger ind på kandidaten på det teologiske fakultet. Indtil videre har der i modsætning til Aarhus Universitet været plads på kandidatuddannelsen i København.

"Vi forudser, at vi får problemer nu," siger Børge Haahr Andersen, der er rektor på Dansk Bibel Institut.

"Men det er så nyt det her, at vi ikke helt hvad vores vilkår er," siger han og fortsætter:

"Det er grotesk i en tid, hvor der er præstemangel, at man laver sådan et greb her, der er helt hen over hovedet på kirken. Politikerne har gjort noget, der viser, at de slet ikke har kontakt med præstemanglen i folkekirken."
 

Missing indholdselement.