Har den folkekirkelige ledelse været gode nok til at håndtere coronakrisen?
“Nej – og ja. En krise, som den vi stadigvæk er midt i, kan grundlæggende ikke håndteres, fordi vi ikke har prøvet noget lignende før. At folkekirken ikke er en topstyret organisation med en entydig kommandovej, gør bestemt ikke sagen lettere, når beslutninger og retningslinjer skal landes lokalt.”
“Men netop på det lokale plan - i mødet med menigheden - synes jeg, at det har fungeret godt. Præster, menighedsråd, ansatte, provster har kæmpet og knoklet. De har på alle måder været gode nok.”
Hvis du skal pege på én ting, folkekirken burde have håndteret bedre det seneste år, hvad er det så?
“Det, der skete lillejuleaften, er noget af det værste, jeg har været med til som biskop. Herfra skal lyde et: Aldrig mere en lillejuleaften 2020! Vi gjorde dog, hvad vi kunne og burde, situationen taget i betragtning.”
“Flere aktører og faktorer spillede ind. Men udkommet og forvirringen var utilstedelig. Vi burde også have været stærkere på de diakonale indsatser, som i alt for høj grad kom til at lide under nedlukningen.”
Hvad har coronatiden betydet for dit syn på forholdet mellem kirke og stat?
“Det er blevet ret klart for mig, at det ikke er et forhold, man ubekymret kan hvile i. I kampens hede, når beslutninger skulle tages, blev der nogle gange skubbet til de ellers så fint kalibrerede balancer i det velafprøvede forhold.”
“Man må bare konstatere, at når der tages seriøs styring oppefra i en krise som den, vi oplever lige nu, kan magtforholdet hurtigt forskydes i statslig retning.”
Flere debattører mener, at coronakrisen har vist, at tiden er inde til at genoverveje en ændring af folkekirkens styre. Hvad mener du?
“Jeg tror ikke, at en folkekirke, der var herre i eget hus, havde klaret den her krise bedre, end vi gjorde. Jeg siger ikke, at det vi oplevede i påsken og julen, var en yndefuld forestilling, men diskussionerne op til siger mig, at med en selvbestemmende folkekirke ville vi, billedligt talt, stadigvæk ligge og rulle rundt på gulvet i indbyrdes slåskampe.”
Hvad er det vigtigste, du som leder har lært af det seneste års krise?
“At vi skal holde kæderne: Kirkeministerium, biskopper, provster, præster og menighedsråd. At der skal kommunikeres, og kommunikeres klart alle led igennem. Jeg vil ikke sige, at det altid lykkedes. Men når det gjorde, var det fordi vi ikke slap hinanden af syne, og den lokale handlekraft og kreativitet fik mulighed for at folde sig ud.”
“Forholdet mellem folk og kirke har været udfordret, men det er folkekirkens lokale forankring, der gør, at vi ikke kommer svækket ud af krisen.”
