Man skal ikke gøre det for hverken pengene eller prestigens skyld.
At være leder for de ansatte i et sogn i folkekirken giver til gengæld så meget andet. Det giver glæde at få andre til at blomstre i deres kirkelige arbejde, mener Mogens Kühn Pedersen, der har været kontaktperson i Bagsværd Sogn i 27 år.
“Man varetager ikke rollen som kontaktperson for at blive guldrandet, og det giver heller ikke en erfaring, der vækker opsigt på dit cv,” siger han.
“Det er noget, man gør, fordi man holder af sin kirke. Som kontaktperson har du mulighed for at være en del af et fungerende fællesskab og give folk et arbejdsliv med værdi. Det er en fantastisk gave.”
Flere opgaver som kontaktperson
Opgaven er ellers blevet en mere omfangsrig gave med årene. En kontaktperson er betegnelsen for den person i sognet, der er valgt af menighedsrådet som leder for kirkefunktionærerne i sognet.
I begyndelsen af 1990’erne var rollen som regel tildelt præsten. Noget havde dog ændret sig, da Mogens Kühn Pedersen blev valgt til rollen som lægt medlem af menighedsrådet i 1992.
“Præsterne begyndte at mene, at kontaktpersonen godt kunne være andre end dem selv, og det skete samtidig med, at der kom mange flere regelsæt at leve op til. Man begyndte at flytte vægten fra regulativer i Kirkeministeriet til, at menighedsrådet selv skulle fastlægge regler for at leve op til overenskomstmæssige forhold.”
I dag er det derfor ofte et menighedsrådsmedlem, der påtager sig opgaverne som kontaktperson. Med en lang række funktioner til følge, afhængig af sognets størrelse og placering i landet:
- Ansættelse af personale og vikarer
- Arbejds- og ferieplaner
- Ansvar for sygemeldinger og orlov
- Ansvar for medarbejdernes uddannelse og kurser
- Udarbejdelse af personalepolitik
- Rådgivning om løn og ansættelsesvilkår
- Tjenstlige forskrifter og instrukser
- Afholdelse af medarbejdermøder
- Ansvar for arbejdsmiljø
Tidligere hr-chefer kan skabe konflikter
Det stigende antal ansvarsområder har også medført en ny tendens.
Mogens Kühn Pedersen har lagt mærke til, at det i dag ofte er tidligere hr-medarbejdere fra større danske virksomheder, der vælger at blive kontaktpersoner som medlem af menighedsrådet.
Selv om flere nu har erfaring med personaleledelse, kan den nye tendens alligevel godt skabe konflikter, mener han.
“Du kan godt have en forudindtaget holdning om, hvordan det skal køre i en kirke, hvis du kommer fra en større dansk virksomhed. I folkekirken har vi bare helt andre normer.”
“Vi har en større grad af nærhed til medarbejderne, og så er der knap så mange regler. Vi er næsten alle en del af små arbejdspladser, hvor folk møder hinanden hele tiden. Så selv om medarbejderne ikke kan lide hinanden, kan man ikke bare flytte dem til en anden afdeling, som man kan i en stor virksomhed.”
Kontaktperson skal fremme mange ledere i folkekirken
“Derfor er vi som kontaktpersoner nødt til at have en mere personorienteret ledelsesform. Man skal bringe sig selv i spil og engagere sig, så folk kan lære en at kende som leder. Og så skal du være villig til at gå et ekstra skridt for de enkelte medarbejdere, så de føler sig ansvarlige.”
Hvad betyder det i praksis?
“Du er ikke bare en fjern leder, du er en del af et fællesskab. Mange har den forestilling, at der skal være én topleder, men i folkekirken har vi flere ledere, og det vil sige, at vi skal lære at anerkende alle som ledere for deres enkelte områder og tænke på dem, som folk, der tager ansvar.”
Men det er vel også den kritik, folkekirken ofte bliver mødt med - at der opstår konflikter, fordi der ikke er nogen klart defineret ledelse?
“Det der med, at der ikke er ledelse i folkekirken - det er noget vrøvl. Der er mange om at lede, og jeg ser det som en styrke, hvis man formår at uddelegere ansvar som kontaktperson. Når vi bemyndiger mange forskellige til selv at tage ansvar - børnekorledere, organister, kirke- og kulturmedarbejdere - så betyder det også, at risikoen for kæmpebrølere er mindre.”
“Der er selvfølgelig også mulighed for konflikter, hvis man som kontaktperson har den holdning, at man skal tjekke alt og kontrollere for fejl. Så kommer folk aldrig til at få tillid og lytte til gode råd.”
Hvad skal man så gøre som kontaktperson for at undgå konflikter?
“Man skal selv praktisere det at være lyttende. Man skal forvente, at andre tager ansvar, og selv om medarbejderne kan lave fejl, så hjælper det ikke at ligge på lur for at vente på de fejl. I stedet skal man hjælpe til at undgå, at fejlene gentager sig.”