I den seneste tid har flere givet udtryk for en vis ængstelse med hensyn til Kristi himmelfartsdags fremtid, for eksempel således: Vil der ske det samme med Store Bededag?
Det er derfor nødvendigt at tænke sig om og anerkendelsesværdigt, at Carsten Bach-Nielsen og Elof Westergaard i dagens Kristeligt Dagblad gør sig overvejelser om denne dags folkelige forankring.
I det følgende skal der blot knyttes et par bemærkninger hertil, især vedrørende de folkelige traditioner i forbindelse med Kristi himmelfart.
Her er det værd at bemærke, at der for en del århundreder siden fandtes traditioner knyttet til Kristi himmelfart. Reformatoren Sebastian Franck skriver således i sin Weltbuch fra 1534, at der på denne dag spises fjerkræ, uden at han dog ved hvorfor:
”Bald darauff folgt das fest der Auffahrt Christi/(daran yederman voll ist/vnnd eyn gef(l)ügel essen muss/weiss nit warumb/)” [Citeret fra Christa Spilling-Nöker: “Himmlische Küche – Kochbuch für die christlichen Feste”, Herder 2010].
Forfatteren til denne kogebog skriver videre blandt andet, at der siden midten af det 16. århundrede fandtes traditioner med Kristi himmelfarts-optog, der har karakter af bønner for den gode høst, men at der også hertil knyttes retter af fjerkræ:
”I Tyrol har man siden midten af det 16. århundrede kendt til processioner med figurer og billeder af helgener i forbindelse med denne fest. I landlige områder er Kristi Himmelfartsdag forbundet med udendørs processioner og bodsgang for en velsignet høst. Enkelte steder er der også tradition for fjerkræretter på denne dag.”
I tilslutning hertil bringer hun opskrifter: ”Fyldte dueunger” (fra “Kochbuch der Haushaltungs-und Kochschule des badischen Frauenvereins”, Karlsruhe 1918), ”En kraftig hønsekødssuppe” (fra “Nürnberger Kochbuch”, 1886) og ”Franske ænder” (fra Henriette Davidis: “Illustriete praktisches Kochbuch die bürgerliche und feine Küche”).
At Kristi himmelfart har med fugle at gøre findes også beskrevet, når det gælder vores hjemlige egne.
Jesper Hjermind og Pia Lindgreen skriver således i “Danmark fester – 1”, Vingaards Officin 2022:
”Nogle steder har man dog på denne dag afholdt den årlige fugleskydning. Som en del af majfesten mødtes man i skoven, holdt våbenmønstringer og i den forbindelse også skydeøvelser. Man valgte nogle steder at sprede de mange majfestligheder, og derfor afholdt man fugleskydning på Kristi himmelfartsdag. Skikken har vi, som med så mange andre skikke og traditioner, hentet syd for grænsen, hvor den opstod i 1300-tallets Frankrig. Her mødtes man i købmandslavene eller i deciderede papegøjegilder til papegøjeskydning efter en fugleformet træskive. Og det er selvfølgelig herfra vi har vendingen ”at skyde papegøjen” om en heldig person, der vinder den store gevinst.”
Nu er det nok ikke så ligetil direkte at knytte fugleskydning til helligdagen, men mange vil sikkert erindre, at det tidligere just til denne årstid var knyttet at spise kyllingesteg for første gang på året.
Det skal derfor i forlængelse af tanken om ”pinsefisken” foreslås, at der til Kristi himmelfartsdag markedsføres fjerkræ som dagens ret. Der kunne tillige knyttes naturoplevelser eller lignende til denne helligdag.