”Kan regeringen ikke sørge for at stoppe alt det byggeri og vejarbejde, der er i gang i København for tiden? Så vi kan få vores smukke hovedstad tilbage og fred og ro til at nyde den?”
Sådan lød et spørgsmål fra en ældre ambassadør til udenrigsministeren på mit første ambassadørmøde i Udenrigsministeriet for nogle år siden. Jeg husker det især, fordi det jo var noget mere prosaisk end de andre skarpe analyser om verdens tilstand og Danmarks placering i den.
De fleste af os kender nok til samme frustration som ambassadøren på ambassadørmødet, når det gælder nye it-systemer. Hvorfor skal vi nu have endnu et af slagsen? Hvorfor skal de være så besværlige at betjene? Og hvad skal de overhovedet til for, når verden af i går så ud til at fungere glimrende uden?
I Kirkeministeriet, hvor vi i Folkekirkens It har ansvaret for drift og udvikling af folkekirkens it-systemer, ved vi i hvert fald, at reaktionerne på nye it-systemer er til at tage og føle på.
Alle offentlige myndigheder oplever it-udfordringer
På det seneste har folkekirken på kort tid skullet vænne sig til adskillige nye og store systemer. For eksempel menighedsrådenes nye lønsystem, kirkebogsførernes nye personregistreringssystem, stifternes og provstiernes nye sagsbehandlingssystem, uddannelsesinstitutionernes nye studieadministrative system.
Alle sammen systemer, som vi dårligt kan være foruden, hvis vi skal løfte vores opgaver effektivt og pålideligt som en moderne organisation. Og alle sammen systemer, som både brugere og borgere i dag helt naturligt forventer er til rådighed og nemt kan tilgås digitalt.
Nye it-systemer har det dog ind imellem med at blive forsinkede og lide af tekniske børnesygdomme. Og hvis det så i perioder også kræver en engels tålmodighed at ringe igennem til de hårdt prøvede support-medarbejdere – ja, så er det ikke underligt, at både rutinerede og mindre digitalt indfødte kan ønske sig tilbage til en verden uden login, passwords og it-bøvl.
Der findes næppe nogen offentlig myndighed, som ikke har oplevet udfordringer med større it-projekter. Og der findes heller ingen offentlige myndigheder, som kan undgå med jævne mellemrum at opdatere og nyudvikle deres systemer.
Heldigvis er både politikere og embedsmænd begyndt at forholde sig langt mere aktivt til digitaliseringen og måden, vi udnytter og udvikler den på, frem for blot at se it-systemer som hyldevarer, som det kan overlades til eksperterne alene at købe og sætte i brug uden videre.
Det gælder også for Kirkeministeriet og folkekirken.
Årlig digitaliseringskonference skal inddrage brugerne
I løbet af det seneste års tid har vi taget en række nye skridt i retning af en mere inddragende tilgang til it og digitalisering i folkekirken.
Blandt de vigtigste initiativer er en ny It-Følgegruppe med repræsentanter for biskopperne, stiftskontorcheferne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet. Formålet er at give folkekirken mere direkte medindflydelse på spørgsmål om it-strategi, forretningsudvikling, økonomisk styring og prioritering af it-budgettet.
It-Følgegruppen har allerede haft mere end en håndfuld møder på mindre end et år, og har blandt andet lagt vægt på, at der skal være en bevidst styring af nye it-systemer over tid, så de ikke alle skal implementeres på én gang.
Mindst lige så vigtig er en langt mere målrettet brugerinvolvering i, hvilke nye it-systemer der skal udvikles, og hvordan de skal designes. Vi har i Folkekirkens It oprettet en særlig forretningsudviklingsenhed til at sørge for, at det sker både aktivt og systematisk. Det skal ske blandt andet ske gennem oprettelse og inddragelse af bruger- og referencegrupper – lige fra det første behov opstår, til mulige it-løsninger gennemtænkes og udvikles.
Først og sidst skal vi give plads og rum for en løbende fælles samtale om digitaliseringen, og hvad folkekirken kan bruge og ikke bruge den til. Derfor er der også grund til at fremhæve et tredje vigtigt it-initiativ, nemlig en ny, årlig digitaliseringskonference.
Digitaliseringskonferencen løber af stablen for første gang i Fredericia den 29. oktober i år, og It-Følgegruppen, som er vært, forventer deltagere fra alle hjørner af den folkekirkelige virkelighed. Der er plads til 130 deltagere.
Samtale, dialog og medinddragelse er afgørende for at sikre, at digitaliseringen sker med klar sans for brugernes, borgernes og folkekirkens behov og ønsker.
Men helt fjerne besværet, når nye it-systemer skal rulles ud, kan det nok ikke. Her må vi – ligesom københavnerne – trøste os med, at vi trods alt gerne vil have en moderne storby med velfungerende metrolinjer, rettidige klimasikringer og energieffektive fjernvarmerør.
Det kræver, at vi lever med noget byggerod undervejs.